la Cour
Annette de la Cour (datter af Lawrence la Cour) ses på Jyderup Realskole 1945/46 - 1954 Realeksamen1

Ved skolens 60 års jubilæum nævnes fru Grethe la Cour som tidligere elev (kan pt. ikke se hvilken årgang fru la Cour er)

1950 16. januar.; Store kloakskader i Jyderup
På Skovvej i Jyderup indtraf i forgårs brud på kloakledningen, og vandet gik op i kældrene i forskellige ejendomme. Hos ingeniør la Cour steg vandet så stærkt, at Falck blev tilkaldt for at pumpe vandet ud. La Cour havde fået ødelagt en del kostbare bøger, og fyret gik ud i centralkedlen. Hos murermester Olsen steg vandet så højt, at man kunne færdes i kælderen med gummistøvler på. Hos isenkræmmer Folkmann jun. strømmede vandet stadig ind, og i løbet af natten har man båret over 500 spande vand og kloaksnavs ud. Der er blevet ødelagt en del bohave, da der er beboelse i kælderen. Hele søndagen og mandagen arbejdede man for at få udbedret skaden2
1956 marts; 75 år
Fru Maud de la Cour, Lindevej 14, Jyderup, fylder på søndag 75 år.
Fru de la Cour er født i Øsløs. Sammen med sin mand, ingeniør de la Cour, rejste hun efter giftermålet til Canada, hvor de boede en årrække, og her er ægteparrets fire børn født. De to bor nu i Amerika.
Efter Canada tiden og en tid i Holte flyttede ægteparret for mange år siden til Jyderup. Hjemmet og børnene har været fru de la Cours verden, men adskillige andre har lært at værdsætte hende som et fin og elskeligt menneske, en personlighed, hvis venskab det er værd at eje. Fru de la Cour har en sjælden evne til at se det bedste og tro det bedste om ethvert menneske, og for disse og mange andre gode menneskelige egenskaber beundres hun af sine venner og agtes af alle, hun kommer i berøring med3

1959 28. februar;
80 år - med rigt livs eventyr bag
I stuer, hvor alt ånder minder, i portrætter, i stambøger, i sjældne klenodier og i hundrede af breve, falder tiden aldrig lang for ingeniør Peter de la Cour, Jyderup, der fredag den 6. marts, fylder 80 år, og få kan da heller se tilbage på så rigt og afvekslende et liv som det, han har levet. Det har været som et rigt eventyr, siger han selv. På billedet ses en "familievæg" med portrættet af syv generationer. Stamfaderen, Pierre Dornonville de la Cour, kom i 1732 til Danmark fra Frankrig som huslærer på Ørslev Kloster i Jylland og blev senere forpagter af "Brannet". Yngste søn, Jørgen la Cour, blev cand. theol, og degn i Odder, og dennes søn, proprietær Holger la Cour, ingeniør la Cours far, Holger, var forpagter på Vedbygaard, og de tre næste led er ingeniør la Cour, sønnen Lawrence og sønnesønnen Holger.

la Cour
Ingeniør la Corus mor var datter af general Fensmark, hvis maleri også hænger i en af stuerne.
Peter de la Cour blev født på "Bodal", men var kun 3 år gammel, da faderen overtog forpagtningen af "Vedbygaard", og her havde la Cour i 25 år sit hjem, som han, trods mange rejser, ofte vendte tilbage til. Han blev elev på Sorø Akademi og kom senere til Polyteknisk Læreranstalt for at uddannes til jernbaneingeniør. De afsluttende eksaminer tog han på Universitetet i Glasgow og rejste derfra til Canada. Hertil kom han en aften sent og næste formiddag var han ansat. Og siden har jeg aldrig været arbejdsløs, føjer la Cour til. I samfulde 32 år var la Cour ansat som ingeniør ved "Canadian National Railvaxs". To år efter sin ankomst var han blevet gift. Hustruen, som la Cour havde lært at kende i Jylland, var dansk født af engelske forældre, civilingeniør, bestyrer af "Bygholm" og "Vesløs". Vejlerstørringer i Jylland, Sir Will. Stewens og hustru, Mary McGuan. Hr. og fru la Cour fik i Canada to sønner og to døtre. Den ældste søn og yngste datter bor der stadig, den ældste datter og yngste søn i København. I 1924 fik ingeniør la Cour et ærefuldt tilbud fra de Canadiske Statsbaner, i det man bestemte sig til at oprette kontor i Europa med hovedkontor i England og "Kolonisation Departement" for hele Skandinavien med kontor i København. Det var ledelsen af sidstnævnte, der blev tilbudt la Cour, og sådan gik det til, at rejsen gik tilbage til Danmark. Inden la Cour tog fra Montreal, blev han spået, og spåmanden sagde, "Jeg ser mange fremmede senge", og hvor kom det til at passe, siger ingeniør la Cour, for jeg har i Kolonisationsøjemed rejst ustandseligt, været ugevis i Polen for at udvælge emigranter, været i England hver eneste måned, og derudover rejst i hele Skandinavien fra by til by samt Danmark rundt gang på gang, når der skulle tales med emigranter, og det drejer sig om i alt ca. 15.000 udvandrere.
Arbejdet var meget interessant, og la Cour fik indblik i tusinder af skæbner. Det kunne dengang være op til 600 forespørgsler om dagen, og alle havde de en historie at fortælle. Nogen rejste ud af eventyrlyst, andre fordi de mente, deres børneflok bedre kunne få muligheder i det fremmede, og naturligvis også typer, der ikke begik sig så godt hjemme. Men det blev til glæde for langt de fleste, og derom berettede de trofast i breve til la Cour, der havde lagt hver eneste rejse tilrette. Rejsen kostede dengang 400 kr., i dag 1280 kr.
I 1935 blev ingeniør la Cour pensioneret og valgte da at flytte til Jyderup, fordi han havde været interesseret i byen og egnen lige fra sine år i Ruds Vedby. Indtil oktober 1958 har la Cour været kasserer dels for Handelsbankens Jyderupkontor, dels i Holbæk Amts Sparekasses Kalundborg- og Jyderupafdelinger. I 1948 ville "Canadian National Railwais" genåbne "Kolonisations Departementet", der havde ligget stille i de mellemliggende år, og anmodede la Cour om at reorganisere arbejdet. Det tog ca. 2½ år, og la Cour blev derefter afløst af sin søn, Lawrence la Cour, der er generalagent for hele Skandinavien, men som stadig er glad for at drage fordel af sin fars rige erfaringer, og endnu sker det, at ingeniør la Cour ordner rejser for udvandrere, bl.a. for mange på Jyderup egnen, også indenfor den seneste tid.
- Det er en glæde at kunne leve på minder og samtidig have meget at være glad for, siger la Cour, der sammen med sin hustru nu nyder sit velfortjente otium. Livet har være en lang række oplevelser, lyse og mørke mellem hinanden, men der er kun grund til at være tilfreds - også med det sted, der er blevet "vejs ende". Vi befinder so bedst i Jyderup og børnene kommer tit.
De to i Canada skriver hver uge og får lige så trofast svar.
- Og hvad har så livets bedste oplevelse været?
- Den fik vi den 15. maj 1945, da begge vore sønner, som var i den engelske hær, og som vi ikke kunne have hørt fra i 6 år på grund af krigen, pludselig kom hjem. Hele Jyderup delte vor glæde, og på gaden blev de ustandseligt "holdt op" af børn, der bad om autografer for det var de første engelske soldater, der kom hertil.
Igennem årene i Jyderup har ingeniør la Cour vundet trofaste venner, der værdsætter hans gode menneskelige egenskaber. Tillidshverv har også været beviser for den agtelse, han nyder, bl.a. som formand, for det kommunale beskæftigelses udvalg, formand for garantiforeningen og formand for bygningskommissionen.
Forhåbentlig er der endnu mange gode år forude, for la Cour er ikke "færdig med livet", han følger levende og interesseret med i alle tidens spørgsmål, ligesom han af og til gør optegnelser om lidt af alt det, han har set og oplevet - skulle det hele nedskrives, så blev der nok til en lang roman, men en roman der nok var værd at læse og beriges ved4

1960, Kalundborg Folkeblad 29. okt. 1960, side 3; Dødsfald
Oplyses kort at Ingeniør Peter de la Cour er død og der kommer artikel om de la Cour på mandag den 31. oktober 19605

1960, Kalundborg Folkeblad 31. okt. 1960, side 3+4; Ing. Peter de la Cour, død
I lørdags døde ingeniør Peter Dornonville de la Cour, Jyderup, pludselig død, 81 år gammel, og dødsbudskabet blev modtaget med vemod af de mange, der holdt af og beundrede la Cour, som var en særpræget personlighed.
Få mennesker er så slægts- og traditionsbunden som ing. la Cour var det, samtidig med at hans liv har været som et broget og spændende eventyr.
P. de la Cour blev født på "Bodal", men var kun 3 år, da hans far, forpagter Holger de la Cour, flyttede til "Vedbygård", og her havde Peter la Cour i 25 år sit hjem, som han, trods mange rejser, ofte vendte tilbage til. Moderen var en datter af den kendte general Fensmark.
Efter skoletid på Sorø Akademi kom Peter de la Cour på Polyteknisk læreanstalt for at blive uddannet til jernbaneingeniør. Den afsluttende eksamen tog han på universitetet i Glassow, hvorefter han rejste til Canada som ingeniør ved "Canadian National Railways", en stilling han beklædte i samfulde 32 år. Hustruen, som Peter la Cour havde lært at kende i Jylland, var dansk født af engelske forældre, civilingeniør bestyrer af "Bygholm" og "Vesløs", sir. Will. Stevens og hustru, Mary MacGuan. I hjemmet i Canada fik hr. og fru la Cour to døtre og to sønner. Den ældste søn og yngste datter bor stadig i Canada, mens den ældste datter og den yngste søn, Lawrence de la Cour, der har afløst sin far som generalagent for "Canadian National Railways" for hele Skandinavien.
I 1924 fik ing. la. Cour et ærefuldt tilbud fra de canadiske statsbaner, idet man bestemte sig til at oprette kontor i Europa med hovedkontor i England og "Kolonisations Departement" for hele Skandinavien med kontor i København, og med ledelsen overdraget til ing. Peter de la Cour
I kolonisations øjemed har ing. Peter de la Cour foretaget utallige rejser i Skandinavien, England, Polen m.v. for at udvælge emigranter og i alt har han hjulpet godt 15.000 udvandrere.
Ing. Peter de la Cour fik indblik i tusinder af skæbner og har ofte haft op til 4-600 forespørgsler om ugen, og alle havde de en historie at fortælle.
Da ing. Peter de la Cour i 1935 blev pensioneret, valgte han at flytte til Jyderup, fordi han lige fra sine Ruds Vedby år havde været interesseret i egnen. I 23 år var han kasserer, dels i Handelsbankens Jyderup kontor, dels i Holbæk Amts Sparekasse Kalundborg- og Jyderup afdelinger.
Det var ham en personlig stor glæde, da "Canadian National Railways" i 1948 anmodede ing. Peter de la Cour om at reorganisere arbejdet med at genåbne "Kolonisations Departmentet", der havde ligget stille i de mellemliggende år. Dette arbejde tog 2½ år, og da ledelsen blev overdraget til Lawrence de la Cour, blev det for sønnen en glæde at kunne drage fordel af sin far's erfaringer. Lige til det sidste medvirkede ing. Peter de la Cour ved tilrettelæggelse af udvandring til Canada, hvor det gjaldt familier fra Vest- og Nordvestsjælland. Det var ham en glæde, når det gik udvandrerne godt, og han vedblev at stå i brevveksling med de 90%
I årene i Jyderup vand ing. Peter de la Cour trofaste venner, der værdsatte hans gode menneskelige egenskaber. Tillidshverv var også beviser for den agtelse han nød, bl.a. var han i mange år formand for bygningskommissionen og formand for garantforeningen. Til sin død var han formand for det kommunale beskæftigelsesudvalg. Ing. Peter de la Cour var virksom til det sidste og skrev utallige breve, ligesom han var i færd med at skrive sin slægtshistorie, men det nåede han desværre ikke at få færdig.
Ing. Peter de la Cour efterlader foruden sine børn også sin hustru, der er indlagt på hospital. Også Ing. Peter de la Cour's mange venner i Canada, vil bevare mindet om en hjælpsom mand, med taknemlighed6

Jyderup Kirkebog 1959-73 opslag 14 nr. 8
Peter Emil Dornonville de la Cour død 29. okt. 1960
Ingeniør af Lindevej 14, Jyderup by og sogn, Tuse herred, Holbæk Amt, født i Stenlille sogn 1879, 6. marts, søn af forpagter Holger Wittus Louis Dornonville de la Cour og hustru Caroline Amalie Rudolfine Fensmark, af Bodal. Efterlevende ægtefælle Maud Wiltreda Stevens7

1961, Kalundborg Folkeblad 2. feb. 1961, side 3; Oplysninger for udvandrere til Canada
Ved ingeniør Peter la Cour's død mistede Canandian national Railway's sin kontaktmand gennem mange år. Ing. La Cour har hjulpet over 15.000 udvandrere.
Nu meddeler sønnen, direktør for Canandian National Railway's kontor i Købenavn, Lawrence de la Cour, at man har fået den ordning for Holbæk amt, at lederen af DSB rejsebureau i Holbæk, Truelsen, vil afløse ing. la Cour, Jyderup, men de interesserede evt. udvandrere behøver ikke mere tage turen til Holbæk, men kan blot henvende sig til stationsforstandere i den by, hvor man bor, og her meddele, at man ønsker oplysninger. Kontorbestyrer Truelsen vil da omgående sætte sig i forbindelse med de pågældende8

1963, Holbæk Amts Venstreblad 1. juli 1963, side 6; Københavns bysegl med fly til Canada
To mænd med tilknytning til Jyderup egnen bag festival arrangement i Danmark i anledning af Canadas nationaldag.

To mænd med nær tilknytning til Jyderup egnen har stået bag den Skandinaviske-Canadiske komites tre dages festival arrangement i Danmark, som sluttede ved middagstid med en højtidelighed i Strandegårds dyrehave ved Fakse Ladeplads.
Mændene er godsejer Hans Buchart Petersen, "Bjergbygård", Stigs Bjergby, og direktør Lawrence de la Cour, København, sidstnævntes fader, var ingeniør, P.E. de la Cour, der i godt en snes år boede på Lindevej i Jyderup og døde her for et par år siden.
Overborgmesteren blev æresborger
Festivalen, hvori deltog flere dansk-canadiere samt danskere med forskellig tilknytning til Canada, indledtes lørdag med en reception, hvor deltagerne blev budt velkommen af overborgmester Urban Hansen. Under sammenkomsten i standes hus fik overborgmesteren overrakt et æresborgerbrev fra byen Edmonton af en dansk-canadisk forretningsmand, der for tiden er på bryllupsrejse i Danmark med sin canadiske hustru. Med brevet fulgte også en ægte cowboyhat. Urban Hansen kvitterede for denne æresbevisning ved at sende en kopi af staden Københavns segl med byvåben til sin kollega i Edmonton. Også denne gave blev transporteret med fly, idet en af deltagerne i et charterfly til Canada, der afgik fra Kastrup lufthavn lørdag, lovede at bringe presenten til rette vedkommende.
I går middags gik festivalen ind i sin anden fase med lunch i restaurant "Bellahøj" med deltagelse af et halvt hundrede gæster.
Hovedtaleren var her den canadiske ambassadør i Danmark, mr. Hector Allard, der bl.a. sagde;
Det er nu tredje gang, siden jeg kom til Danmark, at jeg har haft den glæde at deltage som Canadas repræsentant i de festligheder, som det dansk-canadiske selskab og senere den skandinavisk-canadiske komite har arrangeret i forbindelse med vor nationaldag.
Ambassadøren omtalte derefter, at han i sommers omsider kunne besøge vort nordligste amt, der er nærmeste nabo til Canada, nemlig Grønland.
Mr. Allard sluttede med at udtrykke ønsket om, at alle, der var kommet fra Canada for at være med til dette arrangement, ville få nogle dejlige dag i deres gamle fædreland og fremover måtte finde mangen en lejlighed til at gense Danmark.

Direktør la Cour til Canada for at rejse penge
Overborgmester Urban Hansen udtrykte i sin tale glæden over, at det er lykkedes at samle tidligere Canada borgere i en fælles skandinavisk forening. Dette var den rigtige vej frem, sagde overborgmesteren, der i øvrigt anlæg af adgangsvej til den nye kommuneskole.
Påpegede, at det ikke var første gang, Skandinavier var samlet på Bellahøj. I 1658-59 havde den svenske hær slået lejr på Bellahøj, hvorfra de kunne skue ind over hele København.
Overborgmesteren omtalte herefter de store fællesskuer på Bellahøj, og kom senere in derpå betydningen af, at dansk-canadiere bevarer tilknytningen til deres gamle land.
Flere havde ordet efter hovedtaleren, bl.a. the rev. Hertzner, der er præst ved den engelske kirke i København, generalkonsul Lindinger, der sidder i selskabets præsidium, og fabrikant Niels Klostergård, der repræsenterer de dansksprogede aviser i USA og Canada.
Sammenkomsten på "Bellahøj" sluttede med sangen "Auld lang syne".
Forinden havde selskabets præsident, Hans Buchart Petersen, ordet. Han indledte med at oplæse en del telegrammer, der var indløbet fra bl.a. den kgl. danske ambassade i Ottawa, fra den skandinaviske klub i Montreal, fra den canadiske ambassade i Oslo, Buchart Petersen takkede de to hovedtalere og udtrykte håber om, at næste års arrangement i Strandegård dyrehave - selskabets femte - ville blive velbesøgt. Fra præsidiets side var man i hvert fald indstillet på, at gøre dette lille "jubilæum" til en slags folkefest af større dimensioner.
I øvrigt rejser direktør de la Cour i sommer tre uger til Canada for at besøge de skandinaviske hjemstavnsforeninger, idet skandinavisk-canadisk komite håber, det vil lykkes at skaffe den nødvendige kapital. Tredje og sidste fase i festivalen fandt sted ved middagstid ved Strandegård dyrehave, hvor godsejer Buchart Petersen og selskabets protektor, Prins Gorm, nedlagde blomster ved mindevarden for søhelten Jens Munk, der "opdagede" Canada9

1962, Kalundborg Folkeblad 30. april 1962, side 3; Elna Malling.
Ved frk. Malling fødselsdag kan man læse at frk M. fik ansættelse ved Holbæk amts Sparekasse, hvor dengang ingeniør la Cour var bestyrer. Efter la Cours død blev frk. Malling leder af sparkassen10

1942, 3. marts - KF, side 2; Dr. la Cour. 7 mdr. (er det samme familie?)
For udtalelser, som var egnede til at skade Danmarks interesser overfor udlandet.
København
Ved højesteret er der blevet afsagt dom i en sag, som det offentlige har rejst mod forfatteren, Dr. Vilh. la Cour i anledningen af, at han på forskellige møder har udtalt sig ophidsende overfor tyskland og i det hele taget har rettet stærke angreb mod det tyske statsstyre.
I dommen fastslås de, at en række af de af Dr. la Cour under Foredragene fremsatte udtalelser under hensyn til foredragenes tendens og hele fremstillingsmåde, må de anses egnede til at skade Danmarks interesser i forhold til udlandet.
Der henvises derefter til, at Dr. la Cour i tilslutning til sin virksomhed som historisk forfatter i de sidste år har udgivet forskellige aktuelle pjecer, hvoraf de to er beslaglagt, og at der fra Udenrigsministeriets side uden resultat har været rettet en henvendelse til ham om at ophøre med publicistisk virksomhed af denne art. For forskellige af udtalelser i en af de pågældende beslaglagte pjecer idømmes Dr. la Cour i sin tid 80 dages hæfte.
Højesterets dom fastslår, at hr. la Cours forhold i det hele findes at kunne henføres under bestemmelserne i paragraf 1 i straffelovstillægget af 22. juli 1940, jævnfør lov af 22. december 1941. Ved underretten var Dr. la Cour idømt hæfte i 4 mdr. Denne straf forhøjes ved Højesterets dom til fængsel i 7 mdr. 11

1963, Kalundborg Folkeblad 8. mar. 1963, side 3; Tidligere Jyderup borger er nået vidt fin stilling til Lawrence La Cour.
En tidligere Jyderup borger Lawrence de la Cour, søn af afd. ingeniør Peter de la Cour, Jyderup, er blevet ansat som distriktssalgschef for Air Canada i Skandinavien og Finland. Lawrence de la Cour har før sin ansættelse i Air Canada været generalagent i Skandinavien for de Canadiske statsbaner i over 13 år, idet han efterfulgte sin far. Den nye stilling er udtryk for et fint avancement. La Cour er født i Montreal.12


Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles årsberetning 1946-55
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 16. jan. 1950, side 3; Store kloakskader i Jyderup
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 20. mar. 1956, side 3; 75 år
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 28. februar 1959, side 3+9; 80 år - med rigt livs eventyr bag
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 29. okt. 1960, side 3; Dødsfald
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 31. okt. 1960, side 3+4; Ing. Peter de la Cour, død
Kilde 7: Jyderup Kirkebog 1959-73 opslag 14 nr. 8
Kilde 8: Kalundborg Folkeblad 2. feb. 1961, side 3; Oplysninger for udvandrere til Canada
Kilde 9: Holbæk Amts Venstreblad 1. juli 1963, side 6; Københavns bysegl med fly til Canada
Kilde 10: Kalundborg Folkeblad 30. april 1962, side 3; Elna Malling
Kilde 11: Kalundborg Folkeblad 3. marts 1942, side 2; Dr. la Cour. 7 mdr. (er det samme familie?)
Kilde 12: Kalundborg Folkeblad 8. mar. 1963, side 3; Tidligere Jyderup borger er nået vidt fin stilling til Lawrence La Cour.
billede fra , 28. feb. - KF, side 3+9; la Cour 80 år

Ing. de la Cour ses som revisor i 1954 for Jyderup Samaritterne

Sidst rettet 14. juni 2015
©Jyderup Realskole